SE® stress-, chok, traumeterapi og SOMA kropsterapi

Ønsker du at bearbejde chok eller traumatiske begivenheder?
Kunne du godt tænke dig, at din krop støtter dig bedre i hverdagen? Har du uforklarlige spændinger i din krop? Er stress eller sygdom en del af dit liv lige nu?
Så kan SE® behandling og SOMA-kropsarbejde være vejen for dig.

Min generelle terapeutiske tilgang er nærmere beskrevet under Individuel terapi.

Vil du læse mere om SE®, Somatic Experiencing® og SOMA kropsterapi, så læs videre her.

SOMA er en kropsterapeutisk metode til kropslig forankring, efter der har været forstyrrelser i kroppens give/modtage-systemer, tyngdekraft, orienteringssans og balancen i indre øre. Metoden er udviklet af Sonia Gomez PhD og Marcelo Muniz.

SE®-metoden er udviklet af Dr. Peter Levine, Ph.D i medicinsk biofysik og psykologi. Han udviklede metoden bl.a. ved at iagttage dyrs instinktive måde at frigøre sig fra den overvældende energi, der ophobes i kroppen i livsfarlige situationer. Vi mennesker besidder de samme naturlige instinkter, som kan anvendes til at hele chok og traumer.

Som Somatic Experiencing® Practitioner har jeg en tre-årig overbygningsuddannelse og er certificeret behandler af chok, traumer og hændelser, der har overvældet, eksempelvis kriser, tab, stress, ulykker, fald, vold mm.

Hos mennesker, som har været udsat for en alvorlig belastning, reagerer nervesystemet, som om faren stadig er til stede. Kroppen husker chokerende oplevelser. Derfor forløses traumer bedst gennem kroppen.

Vi er alle født med en instinktiv evne til at overvinde traumer, men vi har ofte behov for hjælp til at komme os over følgerne, så de ikke fastfryses i kroppen. Symptomerne på fastfrysningen, kan være stress, spændinger, kroniske smerter og træthed, angst, søvnbesvær, koncentrationsproblemer, depressionstilstande, hukommelsesbesvær, PTSD o.lign.

SE® er en blid terapeutisk behandlingsmetode med fokus på samtale og kropsfornemmelser. I terapien kan indgå bevægelse og øvelser. Jeg vil som terapeut guide dig i proces, der nænsomt støtter nervesystemets naturlige evne til at flytte sig fra stress til balance. SE® metoden er især kendt for at arbejde med og integrere overvældende oplevelser på en nænsom måde, der giver kroppen lov til reagere, uden at det bliver overvældende, og dermed heles chok og traumer, uanset om de er akutte eller ligger længere tilbage i tiden.

I forhold til SE® behandling må de fleste påregne en vis tilvænning til at arbejde med sig selv på en kropslig sansende måde.

SE® og SOMA arbejde inddrages efter behov i den terapeutiske rådgivning/terapi.

ARSBERG TERAPI V/ LENE ARSBERG, PSYKOTERAPEUT MPF/SE®-TRAUMETERAPEUT – TLF: 20820727 – CVR:38977237