Terapeutisk rådgivning / individuel terapi til unge og voksne

Individuel rådgivning / terapi giver dig mulighed for at få større kontakt med dig selv og dine ressourcer, finde ny forståelse, mening og mestring samt nye handlemåder. Det kan også handle om din rolle som forældre eller partner.

Overvejer du at søge hjælp og leder efter en samtalepartner, så kan det gøre en forskel og være vigtigt at vide, hvordan jeg arbejder, og hvordan samtalen foregår.

Alle samtaler hos mig tager udgangspunkt i dine ressourcer og i dit her-og-nu liv.

Ved den første samtale vil jeg spørge ind til din baggrund, og hvorfor du henvender dig lige nu. Samtalerne tager udgangspunkt i din virkelighed, og dét du ønsker at fokusere på. Fokus kan være på din personlige udvikling, en forandring du ønsker, hverdagens konflikter eller på bearbejdning og forløsning af traumatiserende begivenheder, som f.eks. hospitalsophold, tab og/eller barndomssvigt/oplevelser.

Jeg kan hjælpe dig til afklaring, hvis det er behovet.

Vi vil sammen finde ud af, hvad der vil være den rette hjælp for dig, dér, hvor du er i livet nu.

Jeg tilbyder kortere som længerevarende forløb.

Jeg guider, understøtter og udfordrer undervejs altid fra dit aktuelle ståsted, dér hvor du kan modtage det og omsætte det.

Jeg benytter mig af en eklektisk tilgang terapeutisk, dvs. jeg trækker på viden og erfaring fra flere terapeutiske retninger, også kropslige; og benytter disse, som det er relevant i forhold til dig, som person; og dér, hvor du er i din udvikling.

Ud fra mine erfaringer og faglige baggrund vil jeg samarbejde med dig, så der skabes sammenhæng, mening og forandring. Du kan læse mere om mig, under min baggrund.

Jeg følger Dansk Psykoterapeutforenings etiske regler. Disse indbefatter også tavshedspligt. Med de undtagelser, der følger af gældende lovgivning, vil det, vi taler om, blive behandlet fortroligt. Min supervisor er omfattet af samme regler.

ARSBERG TERAPI V/ LENE ARSBERG, PSYKOTERAPEUT MPF/SE®-TRAUMETERAPEUT – TLF: 20820727